Maos Lyst og Venezuelas mareridt

Interessen for Maos Lyst lever stadig

skriver Kathrine Albrechtsen og Mette Henriksen og Mikael Østergaard i lokalavisen Villabyerne.

Med markante personligheder på postkassen som Troels Kløvedal og Ebbe Kløvedal Reich blev Maos Lyst et kendt kollektiv i offentligheden, og er i dag et af Danmarks ældst eksisterende, som i år kan fejre sit 50 års jubilæum.

 … Interessen for Maos Lyst lever stadig. Derfor har kollektivets beboere i anledning af jubilæet valgt at invitere lokalområdet ind fredag den 17. august for at afmystificere huset ved at vise, hvordan et moderne kollektiv kan se ud i dag.

Alle blev dog ikke begejstret, deriblandt Inger Glerup:

Jeg blev rigtig glad for denne oplysning. Jeg går ofte forbi Maos Lyst, da jeg bor på Tuborgvej tæt derpå og har tit tænkt, det kunne være spændende at komme indenfor og besøge kollektivet. Så nu var chancen der, virkelig et godt initiativ.

Så jeg meldte mig til, som man skulle og vandrede forventningsfuld derhen kl. 15.30 med min paraply, da det desværre var blevet regnvejr. Stor var min skuffelse, da jeg så opdagede, at det åbne hus betød, at man kunne være ude i haven fra kl. 15- til kl. 23-, hvor der var et par små åbne telte, man kunne søge ly under, hvis man var heldig og der var plads. Huset kunne man ikke få at se, for ”så kunne de jo ikke bestille andet end at vise frem”, som en beboer forklarede.

Kære beboere i Maos Lyst, jeg syntes, det var en fremragende ide at invitere indenfor til åbent hus, men når invitere indenfor og åbent hus bestod i at opholde sig i haven i regnvejr, følte jeg mig helt ærligt lokket til af forkerte oplysninger.

På den 25. september 2018 kom en forkortet version af følgende brev i Villabyerne vol 113 nr 39, side 11:

    Inger Glerup beklager sig over at, man under hendes besøg til Maos Lyst i anledning af det "åbne hus" for at fejre kollektivets 50-års-dag ingen adgang havde til huset selv – idet hele festivitesen foregik i "et par små åbne telte [i haven], man kunne søge ly [fra regnvejret] under, hvis man var heldig og der var plads."  I stedet for at være skuffet over "at opholde sig i haven i regnvejr", skulle hun ikke være henrykt?  Over at have fået en (enorm) god lektie om socialismens/kommunismens løfter?  og om hvad man faktisk oplever når "drømmen" (sic) bliver virkelighed?

    Seneste eksempel er Venezuela, hvor, efter næsten 20 år af den Bolivariske Revolution, borgerne i hvad var engang Sydamerikas rigeste land nu kan nyde manglen på mad, medicin og toiletpapir, samt strømafbrydelser, hyperinflation, og generelt en økonomi i frit fald, mens millioner af folk søger at flygte til nabolandene.

    I dette sammenhæng har der været meget humor over at en Fox News journalist har sammenlignet Venezuela med Danmark.  Der har utvivlsomt været overdrivelse i den reportage, men kan det ikke virke lidt indskrænkende at den eneste lektie, som danskerne synes at have taget fra kontroverset er (igen) at de konservative amerikanere er ikke andet end nogle uvidende tumper som burde vide mere om verdenen?  (Samt selvfølgelig den stedsegrønne drøm om at USA burde efterligne Skandinavien og – endelig – få et socialistisk samfund.)

    Sig mig:  Har danskerne ikke egentlig også en lektie at lære?  Som måske er vigtigere…  At når "tosserne" er betænkelige om lande (eller rettere om revolutionernes ledere) der har valgt socialismen, har de ofte haft… god grund til det?  Er Chavez's Venezuela (efter bl.a. Lenins USSR, Ceausescus Rumænien, og… Maos Kina) ikke et godt bevis på det?  Har alle lande (eller rettere, alle revolutionernes ledere) ikke lovet samme fremtid i skandinavisk stil?

    Hvem kan forudse med sikkerhed, om en venstreorienteret regime vil følge Denmarks eksempel eller Venezuelas?  Er der nogen, der har svar på det?