Efter at Maos Lyst blev rost i Villabyerne for kollektivets 50-års fødselsdag, fik lokalavisen følgende brev som udkom i en lidt kortere version den 25. september 2018 (årgang 113 nr 39) side 11 og fik topposition på avisens hjemmeside:

DEBAT: Maos Lyst og Venezuelas mareridt

    Inger Glerup beklager sig over at, man under hendes besøg til Maos Lyst i anledning af det "åbne hus" for at fejre kollektivets 50-års-dag ingen adgang havde til huset selv – idet hele festivitesen foregik i "et par små åbne telte [i haven], man kunne søge ly [fra regnvejret] under, hvis man var heldig og der var plads."  I stedet for at være skuffet over "at opholde sig i haven i regnvejr", skulle hun ikke være henrykt?  Over at have fået en (enorm) god lektie om socialismens/kommunismens løfter?  og om hvad man faktisk oplever når "drømmen" (sic) bliver virkelighed?

    Seneste eksempel er Venezuela, hvor, efter næsten 20 år af den Bolivariske Revolution, borgerne i hvad var engang Sydamerikas rigeste land nu kan nyde manglen på mad, medicin og toiletpapir, samt strømafbrydelser, hyperinflation, og generelt en økonomi i frit fald, mens millioner af folk søger at flygte til nabolandene.

    I dette sammenhæng har der været meget humor over at en Fox News journalist har sammenlignet Venezuela med Danmark. Der har utvivlsomt været overdrivelse i den reportage, men kan det ikke virke lidt indskrænkende at den eneste lektie, som danskerne synes at have taget fra kontroverset er (igen) at de konservative amerikanere er ikke andet end nogle uvidende tumper som burde vide mere om verdenen?  (Samt selvfølgelig den stedsegrønne drøm om at USA burde efterligne Skandinavien og – endelig – få et socialistisk samfund.)

    Sig mig:  Har danskerne ikke egentlig også en lektie at lære?  Som måske er vigtigere…  At når "tosserne" er betænkelige om lande (eller rettere om revolutionernes ledere) der har valgt socialismen, har de ofte haft… god grund til det?  Er Chavez's Venezuela (efter bl.a. Lenins USSR, Ceausescus Rumænien, og… Maos Kina) ikke et godt bevis på det?  Har alle lande (eller rettere, alle revolutionernes ledere) ikke lovet samme fremtid i skandinavisk stil?

    Hvem kan forudse med sikkerhed, om en venstreorienteret regime vil følge Denmarks eksempel eller Venezuelas?  Er der nogen, der har svar på det?